• Facebook

Om Vinderup / Nykøbing Skov & Have

Vinderup / Nykøbing Skov og Have er en underafdeling af Vinderup Maskinforretning A/S, som oprindeligt er helt fra 1910. Vinderup Maskinforretning beskæftiger sig primært indenfor landbrug, men har sideløbende haft butiksvarer, skov– og havemaskiner.

I 2014 opkøber Vinderup Maskinforretning A/S Morsø Motorkompagni i Nykøbing. Her tilhører en stor butik, hvor der sælges et bredt sortiment af butiksvarer til lokalbefolkningen i Nykøbing.

I efteråret 2015 opkøber Vinderup Maskinforretning A/S 2 hektar grund og 4.000 m2 bygninger fra den gamle Optimera butik i Vinderup. Fysisk ligger denne butik på den modsatte side af vejen overfor Vinderup Maskinforretning A/S. Dette giver anledning til et nyt samarbejde mellem Jan Pedersen og Klaus Brask-Nielsen, som sammen åbner Vinderup Skov og Have på Parallelvej 1, Vinderup i foråret 2016.

Klaus havde inden dette samarbejde haft Bjergby Motorservice, som har specialiseret sig indenfor servicering af skovbrug. Med samarbejdet blev der skabt en velassorteret butik i de store lokaler, som med et bredt sortiment henvender sig både til hobby- og professionelle brugere.

For at separere landbruget samt skov- og havebruget i Vinderup Maskinforretning yderligere, blev det besluttet at butikken i Nykøbing ligeledes skal fungere som en Skov og Have butik. Det er også herfra, at vi administrerer vores webshop, som åbner i det sene efterår i 2016.

I vores butikker har vi et stort udvalg til små og store behov. Med vores produkter følger altid en god handel og ekstraordinær service. Vi glæder os til at se dig i vores butikker i Vinderup og Nykøbing.

VÆRDIER OG MÅLSÆTNING

Vinderup / Nykøbing Skov og Have har en målsætning, der favoriserer servicering af det danske skov- og havebrug. Vi stræber efter at tilbyde dig højkvalitetsprodukter og en hurtig servicering. Vi ønsker løbende at videreudvikle vores butikker, så sortimentet matcher den fortsatte efterspørgsel hos vores kunder.

Vi prioriterer at salg og service hænger indiskutabelt sammen. Dette gør, at du aldrig vil gå fra vores butik, uden at få en introduktion til de produkter du har købt. Det betyder også, at vi altid er klar til at hjælpe dig, såfremt du skulle få brug for løbende servicering af dine produkter. Vi holder os ajour med nye trends og teknologier, som kan optimere dine resultater, uanset niveau og behov. 

Vi ønsker ligeledes, med vores to butikker, at støtte det lokale bymiljø i henholdsvis Vinderup og Nykøbing. For os er det vigtigt at støtte op om det lokale og engagere sig i de omgivelser man befinder sig i. Derfor går Vinderup / Nykøbing Skov og Have aktivt ind i de lokale initiativer, som er relevante for vores butik og vores kunder.

 

Denne hjemmeside benytter cookies til at huske dine indstillinger og til statistik